Hej alle sammen ♥
Jeg vil fortælle jer om noget som var nogle virkelig hårde år for mig.
Jeg fik en rigtig dårlig start på mit skoleår i 0 klasse. Og jeg blev derfor holdt meget udenfor, og blev også mobbet ret meget.
Jeg følte mig aldrig velkommen sammen med mine klassekammerater, og skulle altid være selv til alting, selv til gruppearbejde, der skulle jeg være selv fordi folk ikke gad have mig med.
Det forsat helt og til 6 klasse, hvor jeg så endelig begyndte at være sammen med dem. Men det var også kun fordi der var kommet en ny pige ind i klassen.
Nogle gange selv om jeg var med i en gruppe, følte jeg ikke at jeg var velkommen, folk snakkede bare, om noget jeg ikke rigtig forstod.
Folk mobbede mig mange gange så meget, at jeg faktisk pjækkede en hel del, men det var fordi der var en pige i min klasse, som bare altid skulle have sin vilje og ligesom bestemte over hele klassen, og hvis man gik imod hende, kom hele klassen til at hade en, og det var det jeg gjorde, men jeg var nød til den for ingen andre gad at gå imod hende, og nogle gange skal folk bare sattes på plads...
Mine forældre forstod mig aldrig, selv om jeg tit sagde jeg gerne ville flytte skole, men de sagde bare at " det er måske ikke så slemt om du tror" men jo det var det faktisk.
Mange af mine lærer kunne heller ikke lide mig, og fik altid at vide til forældremøde at jeg var dårlig i skolen, og jeg skulle tage mig sammen.
Min klasselærer sagde også til mine forældre og mig " man får jo de børn man fortjener" og efter min mening var det virkelig ondt, og derefter kunne jeg bare ikke andet end at hade hende.. Men da vi kom i 6 klasse fik vi så en anden lærer, og hende har jeg det bedre med.
Jeg har mange gange prøvet at bevise for mine klassekammerater at jeg har ændret mig, for i forhold til hvordan jeg var som lille er jeg blevet meget bedre som ven, og jeg synes selv at jeg blevet bedre i skolen osv... Men stadig sidder jeg selv og laver det jeg skal. Folk spørger mig tit om jeg er ordblind, men for at sige det lige ud, så er jeg ikke ordblind, jeg har bare meget svært ved at læse og stave, og det gør så også at folk ikke vil være sammen med mig til sådan skolearbejde, og jeg synes selv det er virkelig træls, for jeg synes selv, at jeg har gjort meget for at blive som de andre.
idag går jeg i 8.klasse og selv idag har jeg svært ved at læse og stave, men det er blevet bedre end hvad det har været.
Men dem i min klasse er stadig bedre end mig, og det gør mig heller ikke noget, for til næste år smutter jeg på efterskole, og det glæder jeg mig så meget til, da det er en efterskole for dem der har svært ved at læse osv. (-:
